7 gode råd til natur- og landskabsfotografering
- Herunder det gyldne snit...
1. Placer horisonten i top eller bund, aldrig lige i midten
Læg ikke horisonten midt i billedet uden at have en meget god grund til det. En udpræget "begynder"-fejl er at placere horisonten, og ofte også ansigter og andre hovedmotiver, midt i billedet. Hvis du ikke selv er opmærksom på forskellen vil du måske mene, at en solnedgang ved vesterhavet med horisonten midt i billedet, er et billede af både havet og himlen. Sådan virker det ikke på andre, man kan faktisk sige, at billedet forestiller hverken havet eller himlen.
Grundreglen for horisonter er enten 1/3 fra bunden eller toppen.
Vurder selv, hvad billedet skal forestille. I vinterhalvåret er himlen speciel smuk, imens jorden, bunden af billedet som regel er kulsort. Her kan man passende have 1/3 sort bund, eller endda endnu mindre, og få meget mere himmel med. Modsat sommerbilleder, hvor himlen ofte er blå, og dermed mørkere, end det solbeskinnede landskab i bunden.
Hvad man gør afhænger naturligvis af, hvad man vil skildre med billedet, men sørg bare for at holde horisonten væk fra midten.
Horisonten ligger desværre i midten, så det er svært at afgøre, om det er den øverste eller den nederste halvdel der er interessant.
Her ligger horisonten 1/3 fra overkanten af billedet. Nu er man ikke i tvivl om, at det er vegetationen der er "billedet".
Græsset var nærmest afsvedet i denne hedebølge og dette naturmuseum på Bornholm var ikke så spændende, udefra på afstand vel at mærke. Så ned i bunden med horisonten og lad den blå himmel skabe billedet.
2. Brug Polfilter
Hvis du er virkelig interesseret i landskaber og natur, kommer du ikke uden om et polfilter. Polfiltret har den egenskab, at det fjerner reflekser fra butiksvinduer og lignende, men i naturen fjerner det mange af de små reflekser i vegetationen. Det bevirker, at farverne bliver meget mere mættede, intense og naturlige som du oplever dem, uden at være overdrevne.
Og en detalje: Polfiltret er det eneste filter som Photoshop aldrig vil kunne efterligne.
Vælger du at købe et polfilter vil jeg anbefale, at du beder om et cirkulart filter. Cirkulart er, sådan groft sagt, en teknisk betegnelse for, hvordan retningen fra reflekser sorteres fra, og det fungerer korrekt sammen med kameraets lysmåler. Det gør de såkaldt lineære polfiltre ikke altid.
BEMÆRK! Et polfilter er ikke, som nogen tror, et tryllefilter! Det fjerner ikke bare alle reflekser sådan uden videre. Et polfilter fjerner reflekser i bestemte vinkler, ud fra naturlovene om lysets vinkel etc., og det virker fx ikke lige forfra. Hvis du står vinkelret på et butiksvindue og tager et billede med polfilter, vil det ikke fjerne dit spejlbillede, men stiller du dig i en vinkel på 45 grader for vinduet, vil du kunne fjerne det meste af reflekserne i ruden så du kan se ind i butikken.
Bruger du polfilter for at gøre himlen mere dybblå, skal du være opmærksom på, at du kun kan påvirke en del af himmelhvælvet. Du får altså ikke en ensartet blå farve over hele himlen, men derimod en gradueret blå himmel, hvor polfiltrets styrke varierer fra side til side, alt efter hvordan du drejer det.
En sti ved Bastemose på Bornholm. Billedet er taget midt på dagen, hvor lyset er mest umuligt.
Samme billede, få sekunder efter - med polfilter. Bemærk især hvordan reflekserne i bladene til højre forsvinder, og bladenes egentlige farve trækkes frem.
3. Find en forgrund, hvor du kan.
Gå evt. ned i knæ når du tager billeder inde i skoven, og overvej det også andre steder. I skoven er du alligevel mindre end gennemsnittet af træer, og ser dem derfor nedefra, så ved at gå ned i knæ har du større chance for at få en spændende forgrund med. Og spændende forgrunde er der masser af i skoven; bregner, svampe, en lille bæk , en enlig anemone osv.
Det er forgrunden der skaber dybden i billedet, så den er værd at have med. Og husk at stille skarpt på den mest spændende del af billedet, brug evt. stativ og højt blændetal, hvis du vil have mere dybdeskarphed.
En gren i forgrunden er rar at have. Dels giver den dybde i billedet, og dels kan det virke meget dekorativt. Bryllupsfotografer brugte tidligere meget at holde en løs gren ind foran kameraet, så den kom med i toppen af billedet af brudepar stående i parken. Det ses stadig i brug...
På højkantsbilleder kan man få rigtigt meget ud af sin vidvinkel, hvis man, som her, beskærer billedet så der kommer mindre himmel og mere forgrund med.
4. Brug vidvinkel objektiver.
I naturen kan du simpelthen ikke overdrive brugen af vidvinkel, sålænge det ikke går over og bliver "fiskeøje". Til et analogt kamera (film) er en 21 mm ideel. Vidvinkelområdet regnes ved filmkameraer fra 35 mm og nedefter, og fiskeøje begynder som regel omkring de 14 mm.
Til digitalkameraet, hvor de fleste objektiver idag er zoom-objektiver, vil jeg anbefale den kortest mulige brændvidde, i øjeblikket ligger de omkring 16-18 mm. på de gængse standard zoomobjektiver i det område.
Du kan naturligvis stadig bruge alle andre brændvidder til specielle formål som makro, dyr, fugle osv., men til generelle stemnings og oversigtsbilleder er det vidvinklen du får mest glæde af.
I forbindelse med råd nr. 3 om mere forgrund er vidvinklen helt uundværlig.
Den spændende vig og den vilde lucerne som hvert år samler tusinder af sommerfugle på Bobakke, Helnæs. Lucernen i forgrunden er temaet for billedet, men vidvinklen hjælper samtidig med at vise hvor vi er. Det er fyn i baggrunden.
Nogen vil måske mene, at dette foto hører ind under "makro", men det er taget med en almindelig vidvinkel, så på den måde kan man også bruge effekten af dybde i billedet.
5. Tag billederne først eller sidst på dagen.
Lyset er helt fantastisk en sommermorgen, og mindst ligeså fantastisk lige før solnedgang. Generelt er lyset bedre i naturen når du har solen på en af dine sider i stedet for lige over dig. Ved middagstid ligger skyggerne lige under alting og lyset virker fladt og uden dybde. Før 10 og efter 14 om sommeren får du mere karakter i billeder taget i sollys, og det gælder også ved fotografering af mennesker.
Om vinteren giver lyset sig selv fordi der er så lidt af det, og da solen er taget sydpå kan den af gode grunde ikke stå lige over dig.
Selvfølgelig kan man ikke lige rykke uret et par timer frem eller tilbage, hvis man på ferien kører forbi et spændende sted ved middagstid, men de steder, hvor du har mulighed for at planlægge det er det en god ide at tænke på det hjemmefra.
Udsigt over Rønnerne på Læsø. Det let kuperede terræn er karakteristisk, men ikke mere end at et billede taget ved middagstid ville have været skyggefrit og dermed havde landskabet været fladt.
En af mine gamle favoritter - Løg liggende på jorden i den varme aftensol.
Gåtur ved solnedgang.
6. Brug "Det gyldne snit".
Mange har hørt om det gyldne snit, men kun få ved, hvordan det benyttes i praksis. Det gyldne snit er måske det mest fascinerende af alle kunstens redskaber. Oprindelig bygger filosofien om det gyldne snit på de proportioner der virker mest harmoniske, eller naturlige, for det menneskelige øje. Det er et stort filosofisk, og samtidig matematisk defineret emne som for os som fotografer kan forkortes ned til læren om, hvor i vores billeder vores øjne vil søge naturligt hen og finde balance og harmoni.
Et gyldent rektangel er et rektangel, hvor længden på siderne defineres som følger: Tegn et kvadrat. Placer en passers spidse ende i et hjørne og sæt derefter blyant-enden i det modstående hjørne. Herefter tegnes et stykke af en cirkel ned til et nyt punkt på grundlinien, hvor rektanglens langside derefter tegnes ud til. Dette betegnes som det gyldne rektangel.
I alle rektangler, såvel førnævnte som de beskårede firkanter vi selv laver, findes 4 punkter som kaldes "det gyldne snit". Den letteste måde at definere disse punkter på, er matematisk ved at bruge forholdet 3/8 til 5/8.
Inddel alle sider af rektanglet i ottendedele. Marker især punkterne for 3/8 og 5/8 på alle siderne og forbind de modstående punkter med en lineal. De 4 steder, hvor stregerne krydses, kaldes for de gyldne snit. Hvis man placerer vigtige dele af sit motiv i et af disse 4 punkter, vil øjet finde placeringen harmonisk og naturlig.
Det gyldne snit benyttes i meget høj grad af kunstnere og i reklamebilleder fordi det, uden man kan forklare dybere hvorfor, giver naturlig fokus på vigtige elementer i billedet. Prøv at lægge mærke til de gyldne snit når du fremover ser på kunst. Med lidt øvelse kan du sagtens vurdere, hvor de 4 punkter ligger og du vil blive overrasket over, hvor ofte vigtige elementer er placeret netop der.
Lad mig slutte med et lille banalt eksempel på ovenstående: På dette foto kan man mene, at den sorte klump i forgrunden tar for meget opmærksomhed, men jeg synes den skaber en lille smule balance i forhold til træerne i det modsatte, øverste venstre hjørne.
På dette foto har jeg flyttet klumpen en anelse tættere midten, men nu synes jeg først den ligger rigtigt i vejen.
På dette billede er indtegnet 3/8 og 5/8 linierne, og de 4 punkter, de gyldne snit, viser, at klumpen på det første billede tar sit udgangspunkt i det af punkterne der ligger nederst til højre. Det skaber straks en balance i billedet. Når man vænner sig til at indkredse de 4 punkter med det blotte øje, vil man lægge mærke til denne balance i en lang række billeder, malerier og kunstværker.
7. Lav panorama-billeder
Panorama-billederne er blevet moderne igen. Det skyldes ikke mindst, at flere og flere billedbehandlingsprogrammer har taget funktionen til sig og automatisk kan sætte billeder sammen. Kort fortalt tager du en serie billeder, hvor du hele tiden flytter kameraet fx fra venstre mod højre. Bagefter kan du sætte billederne sammen til ét langt, smalt billede, enten i Photoshop eller med noget gratis software som kan hentes på nettet.
Når du tager de billeder, du senere vil sætte sammen i et billedbehandlingsprogram, er her et par gode råd som har stor betydning for at få et godt resultat:
a) Sørg for, at de billeder du tager overlapper hinanden med omkring en sjettedel. Så har din software noget den kan genkende på begge billeder ved siden af hinanden.
b) Brug såvidt muligt en manuelt indstillet eksponering. Gør du ikke det vil ethvert automatisk program ændre eksponeringen billede for billede. Det ses meget tydelig når billederne sættes sammen. Mål lyset i midten af motivet, indstil denne blænde/lukkertid kombination manuelt, og skyd hele serien fra venstre mod højre (eller modsat).
c) Undgå alt for forvrængede billeder - fx rundt i et lokale med en ekstrem vidvinkel. Du vil i de fleste tilfælde kun kunne bruge den midterste del af billedet, hvis du er for tæt på motivet.
d) Hold samme standpunkt igennem hele serien. Horisonten i billedet skal, såvidt muligt, ligge samme sted.
e) Du kan sagtens have personer med på billederne. Bare sørg for, at de ikke står i nærheden af de steder du vælger at overlappe i siderne. Du kan også bede dem om at løbe hen og stille sig i midten på hvert billede, det kan give et morsomt resultat :-)
f) Glem hvad jeg sagde om, at horisonten ikke må ligge i midten af billedet, eller læg den i bunden af billedet... Hvis du er for tæt på forgrunden vil den nemlig forandres voldsomt meget fra billede til billede, i forhold til baggrunden. Lidt ligesom at kigge ud af et togvindue - det føles somom tingene tættest på toget flytter sig meget hurtigere end tingene ude i horisonten.
God fornøjelse...
have Tekst og fotos: Kent Bovin
Alle fotos og tekst er copyright Kent Bovin og må ikke benyttes i andre sammenhænge uden Kent Bovins skriftlige tilladelse.
Tilbage til artikler
