Kreativ brug af håndflash

Tekst og fotos: Kent Bovin

Modeller: Katja Goroshko & Ole Condrup Boesen

Dagslyset er menneskets bedste ven og fotografens bedste værktøj. Der er som regel meget af det, det er gratis og naturen kan lave fantastiske lyslægninger med et himmelhvælv som ikke kan genskabes på selv i de bedste studier.

Men problemet med dagslys er, at det hænger så nøje sammen med vejret og især heroppe nordpå kan vinterhalvåret være hårdt for modelfotografen. Godtnok kan det lave, kolde lys have sin berettigelse, men det er rart at have alternativer når vejret er skidt.

De fleste af os har ikke adgang til store studier og en skov af lamper med tilbehør. Derfor er den lille håndflash mange gange eneste udvej når vejret er gråt og kedeligt, så her er et par idéer til, hvordan du kan bruge din håndflash til at lave lys der ligner studielys.

For at få mere ud af sin flash skal man bruge den inddirekte. Inddirekte betyder, at den ikke skal pege direkte imod motivet men i stedet ind i en væg, op i loftet eller noget helt tredie.

Den bedste flash til dette formål er en flash som kan monteres på kameraet, men som har drejeligt / vippebart hovede så den kan skyde i alle vinkler. Har du en håndflash af den type som kun kan skyde fremad, vil det være en god idé at montere den på en skinne ved siden af kameraet og forbinde synkroen med et kabel. Der findes et utal af løsninger på denne konstruktion, så det er vigtigt du spørger dig for inden du investerer mange hundrede kroner i kabel, hotshoe og skinne som måske kunne undværes. Som regel findes der faste løsninger hvor feks. hotshoe og kabel hører sammen.

Men det vigtigste er altså, at du får bevægelsesfrihed for din flash i forhold til dit kamera.

En løsning, som tidligere var forbeholdt de professionelle, er især de senere år blevet økonomisk overkommelig for fritidsfotograferne, og det er den trådløse flashudløsning.

I studiet er den infrarøde sender / modtager som regel glimrende, men hvor der er meget lys, større afstand til motivet, on location og udendørs vil jeg anbefale et radiostyret system. Det kan idag fås til priser under tusind kroner, og det er et meget kreativt værktøj til prisen.

Lad os få taget nogle billeder

For at kunne sammenligne de forskellige måder at bruge flashen på har jeg valgt en opstilling som kan findes rigtig mange steder - en tom hal med hvide vægge. I mange tilfælde vil et aflangt kontorlandskab, et lagerrum eller blot en stue kunne bruges med nøjagtigt de samme principper.

1

En klassisk "begynder" opstilling. Modellen står lige foran en hvid væg og flash'en sidder lige oven på kameraet og bruges direkte - lige på og hårdt. Resultatet ser således ud...

2

...Lyset er fladt og hårdt og giver en skarp skygge lige under hagen. Dette lys kan selvfølgelig bruges bevidst til en slags rå reportageform, men det er meget skarpt og afslørende og yder ikke altid modellen retfærdighed.

3

Samme som før, men kameraet er drejet og bruges på højkant (vertikal-greb). Flashen bliver herved placeret lidt til venstre for kameraet og skyggen lægger sig derfor til højre for modellen på billedet. Skyggen er hård og selv en "omni-bounzer" vil ikke betyde den store forskel her.

4

Nu placerer vi modellen så hun står frit med langt til baggrunden. Samme kamerastilling med flash'en ovenpå som billede 1. Resultatet...

5

Lys og skygger på modellen ligger samme steder som på billede 1, men afstanden til baggrunden gør, at vi undgår de kraftige slagskygger lige bag modellen. Her er brugt en relativ kort lukkertid på 1/60 sekund.

6

Samme opstilling, kameraet igen drejet på højkant som på billede 3. Skyggen under hagen ligger nu lidt mere til højre, men helhedsindtrykket hjælpes igen af, at den kraftige slagskygge bag modellen er væk.

7

Hvis lokalet er spændende nok kan man vælge at afbalancere sin lukkertid efter baggrunden. Her er brugt nøjagtigt samme blænde som på billede 5, men lukkertiden er helt nede på 1/2 sekund. Bemærk! - Dette kan kun lade sig gøre, hvis modellen befinder sig i et mørkere område end baggrunden. Hvis modellen befinder sig i samme belysning som baggrunden, vil hun naturligvis blive overbelyst når hun både eksponeres af flashen og den længere lukkertid.

Kort om TTL

Alle de viste eksempler her er taget med både flash og kamera på "manuel". Det er der to gode grunde til:

1) Det er den eneste måde hvorpå man har fuld kontrol over alle funktioner og ved, hvad der foregår.

2) Jeg er af den gamle skole og har endnu ikke fundet ud af, hvordan man bruger TTL...

Men det skal nu ikke gå ud over TTL og ITTL. Eftersom de fleste moderne flash er konstrueret til at arbejde sammen med bestemte kameratyper, er der god fornuft i at lære sin flash, og dermed også de forskellige indstillingsmuligheder, at kende. Princippet er... i princippet det samme: Kamera og flash snakker sammen og vurderer motivet. I nogle systemer hedder begrebet "balanced light" og betyder som navnet siger, at lyset på forgrund og baggrund afbalanceres i forhold til hinanden.

Hvis du er dus med dit kamera, din flash og disse begreber, skal du vælge at arbejde med dem. Og hvis du intet ved om blænder og lukkertider skal du også gøre det. Kun den øvede bruger kan gøre det manuelt, så budskabet her er at benytte de muligheder dit system giver dig. Hvis du feks. synes din baggrund bliver for lys eller mørk i forhold til modellen / hovedmotivet, vil det være en god idé at bruge den funktion på kameraet, hvor flashen reguleres så den giver mere eller mindre lys i forhold til kameraets valgte indstilling. Denne funktion er som regel angivet ved en knap med symbolerne for flash og et plus / minus. Øv dig ved at sidde roligt ned derhjemme imens du tager en masse billeder af feks. en vase på et bord i mørke, med et vindue og dagslysudsigt bagved.

Digitale billeder er gratis, så skyd igen og igen imens du drejer på plus og minus og ser effekten på dit display. Hvis du gør det rigtigt, og også regulerer din lukkertid, vil du til sidst kunne tage et billede, hvor både vase og udsigt er ens eksponeret.

Simple øvelser som denne kan åbne helt nye døre for den som vil lære sit kamera at kende.

De lange skygger

Bruger man sin flash som hovedlys, uden at balancere lyset bagved, vil slagskyggen følge med. Som vist her løber slagskyggen med helt ned bag i hallen.

8

Helfigurbillede med kameraet på højkant. Som på billede 6 ligger skyggen lidt til højre for modellen og baggrunden virker mørk.

9

Samme opstilling som på billede 8. Her er lukkertiden bare lavere så baggrundslyset får mere indflydelse. Bemærk at slagskyggen stadig er der, men den er mindre væsentlig når den blandes med baggrunden.

Det viste eksempel kan selvfølgelig kun lade sig gøre, når der faktisk er lys bag i hallen. Hvis lokalet er mørkt bagved, vil slagskyggen være uundgåelig så langt lyset rækker.

"A"

Er man (som jeg) af den gamle skole, men alligevel med et ben i det 21. århundrede, kan man også bruge flash-automatikken "A". Efter min mening en fornuftig men overset form for automatik. "A"'et hentyder til "Aparture" som på engelsk står for blænden. Ideen er, at flashen indstilles separat til feks. at give lys til blænde 5.6, hvilket kameraet så indstilles på manuelt. Men da flashen bruger sin egen indbyggede censor, og nu arbejder uafhængigt af kameraets automatik, kan man altså benytte flash'en på ethvert kamera.

For den sags skyld en Canon flash på et Nikon kamera......!!!!!!!!!!!!!!! (Undskyld, undskyld... jeg kunne ikke dy mig, den lå lige til højrebenet.)

Eller med andre ord: Du kan "snyde" din flash alt det du vil. Hvis du feks. indstiller flash'en på "A" og blænde 5.6 står det dig jo helt frit i virkeligheden at benytte blænde 8 eller 11. Det betyder, at uanset hvad du gør, vil flashen underbelyse én eller flere blænder. Meget effektivt hvis du feks. vil bruge flash'en som opblødning eller til blanding af flash / dagslys.

Det var et lille sidespring om automatik. Vi går videre med brugen af håndflashen - inddirekte.

Det inddirekte flashlys

10

Med samme opstilling som billede 5 drejes flash'en så den peger ind i den hvide væg. Har man prøvet at spille billard ved man, at indfaldsvinkel = udfaldsvinkel og ligesom med billardkugler kan lys sendes ind i en væg, hvorefter det kommer ud i samme vinkel. Effekten er imidlertid langt større lysmæssigt...

11

Fra fotografens synspunkt ses det tydeligt, at flash'en som sendes ind i væggen bliver reflekteret meget kraftigt tilbage på modellen. Og resultatet:

12

Taler for sig selv - Et helt andet og blødere lys end det vi først benyttede på billede 5. Skyggerne er der stadig men fungerer nu som formgivende lys for modellen. Det bløde lys giver et jævnere indtryk af hud og make-up og er i det hele taget et mere behageligt lys. Og det er ikke helt uden grund:

13

Som det ses på dette billede spreder lyset sig nemlig så meget fra flashen, at et stort stykke af væggen lyses op. Det lys der reflekteres ud på modellen svarer altså til en lyskilde som arealmæssigt er mange tusind gange større end arealet af selve flashen. Det betyder et blødere lys i en størrelsesorden som ellers ville kræve en meget stor softbox og må siges at være den ultimative udnyttelse af en håndflash.

14

Samme lys som på billede 12. Kameraet er blot holdt lodret og flash-hovedet drejet så det igen peger lige ind i væggen. Her er benyttet en lukkertid på næsten et sekund, så al baggrund, og hår som afgrænser baggrunden, bliver bevægelses uskarpt og kan udnyttes som en effekt. Bemærk at ansigtet er ligeså skarpt som på de øvrige billeder fordi det ikke bliver ramt nævneværdigt af noget af det forhåndenværende lys. Ønsker man baggrunden skarp, kan kameraet anbringes på stativ og modellen stå helt roligt. Omvendt kan man svinge med kameraet og bede modellen bevæge sig for effektens skyld. Når flash'en går af vil den under alle omstændigheder "fryse" den del af motivet som er i skygge.

15

Igen inddirekte lys, men her brugt til helfigur med afbalanceret lys. Med lidt øvelse kan kombinationen flash / dagslys give et meget jævnt resultat som ikke ligner det oprindelige billede 8 meget.

16

Lidt mere leg med inddirekte, afbalanceret lys. Modellen virker nærmest som om hun er klippet ud af et ugeblad og "sat på" baggrunden. Det skyldes den mørke kant som fremkommer de steder, hvor modellen har bevæget sig en smule under den længere lukkertid.

Vinklen

Har man først lært at styre sin flash og sin eksponering udfra ovenstående princip vil man med lidt fantasi selv kunne lege videre med lyset. Som sagt er indfaldsvinkel = udfaldsvinkel, så hvor meget af modellen som ønskes i skygge kan styres af vinklen man selv står i, i forhold til væggen, og modellens egen drejning i forhold til væggen. Holder man meget af det næsten skyggefri lys kan man gå et skridt videre med det inddirekte lys og finde et hvidt hjørne som man skyder flash'en op i. Man stiller sig selv med ryggen til hjørnet som vist her:

17

Flash'en drejes helt bagover så den skyder hen over hovedet på en selv og resultatet:

18

Ses her. Igen er der brugt afbalanceret lys. Modellen har jo front imod det mørke hjørne, så der er ingen risiko for, at det forhåndenværende lys får indflydelse på ansigtet.

19

Modsat kan man også vælge at lade modellen kigge direkte ind i væggen og tage billedet fra siden som vist her. Det giver...

20

....Dette resultat - Et anderledes portræt.

Fjernstyret flash

Til sidst, men absolut ikke mindst, er det værd at overveje at investere i en trådløs fjernbetjening til flash'en. Dels undgår man de ledninger vi snublede over tidligere, og dels giver det en bevægelsesfrihed som kan bruges kreativt på en lang række billeder, ikke mindst modelfotos.

21

Dette billede er taget med en håndflash anbragt på et stativ et stykke til højre for fotografen. Som vist her:

22

Hvor man så ønsker at anbringe sig selv, og om man vil have lyset mere bagfra eller fra siden, er helt op til ens egne idéer.

Og til aller aller sidst: Havner du tilfældigvis et sted, hvor væggene ikke er hvide men gammelrosa, pistaciegrønne eller skagensgule, så fortvivl ej -Tænk kreativt og lav sort / hvide billeder i stedet..!

Tekst og fotos: Kent Bovin

Alle fotos og tekst er copyright Kent Bovin og må ikke benyttes i andre sammenhænge uden Kent Bovins skriftlige tilladelse.

Tilbage til artikler