|
|
|
|---|---|---|
|
||
|
Manipulation - Hva' er nu det?
En udbredt tendens, på diverse fotosites, er at skrive om sit billede, at det "KUN" er justeret i levels, "KUN" en anelse skarphed tilføjet osv. Det får en gammel
teknik-freak som undertegnede til at filosofere over begrebet "manipulation".
Brugen af ordet "KUN" signalerer nemlig for mig, at man ønsker
at fastholde en høj grad af troværdighed omkring sine billeder
og at de frem for alt ikke må virke kunstige eller som et forsøg
på at snyde folk. Den holdning er der selvfølgelig intet
galt i, men som sagt bringer det en del minder frem hos undertegnede
fordi disse begreber først er blevet rigtigt udbredte efter det
digitale fotos fremmarch. Det "rå" billede som hives
ud af digitalkameraet betragtes nærmest som den rene og skinbarlige
virkelighed, og uanset kameramærke, software, objektiv mm. opfattes
enhver videre forarbejdning som manipulation og unødig, effektskabende
fordrejning af virkeligheden. Farver I min tid som reklamefotograf har jeg arbejdet med mange kritiske kunder - naturligvis. De betalte jo for en vare og forventede, at den var iorden. Blandt de mest kritiske var gartnerne som skulle præsentere deres nydyrkede plantenyheder hvert år, og hvor de mindste afvigelser i bladenes grønne farver kunne betyde hele forskellen, og LEGO som, forståeligt nok, stillede store krav til den korrekte farvegengivelse af klodsernes klare farver. Det stillede store krav til fotografens tekniske formåen; rød skulle være rød, blå skulle være blå og hvidt skulle være hvidt etc.
Enhver der har fotograferet for gartnere ved, hvor kritiske farverne er. Idag er det ikke så vanskeligt at styre farverne individuelt i Photoshop, men tidligere var det altafgørende at vælge den rigtige film til den rigtige opgave. Ingen film arbejder lige korrekt i alle grundfarverne, så vi brugte feks. Kodak EPN til planterne, EPP til produkter og en tredie til hudtoner. Himlen og farvemætningen kunne få et ekstra kick med et polfilter, hudtoner fik et lille kick med de såkaldte "playboyfiltre" (moderat varmtone) og på en grå dag kunne man vælge en film med lidt mere kontrast osv. Og det bringer mig til overskriften igen. Tro ikke, at fordi du hiver dit billede direkte ud af kameraet og ind i pc'en, så er det automatisk korrekt i farverne, skarphed osv. Det er IKKE et 100% troværdigt billede af dit motiv. Det er derimod det pågældende kameras bud på, hvordan det pågældende motiv kan fortolkes. Faktorer som lys, objektiv, chip og kamerasoftware sætter allerede deres fingeraftryk længe før du har fået billedet frem på skærmen. Herefter følger en lang række faktorer som skærmkalibrering, personligt farvesyn, farveprofiler, farverum osv.
Filmene Det jeg gerne vil frem til
er, at det ikke alene er i orden at behandle sine billeder. Det er en
nødvendighed. At fravælge færdiggørelsen af
sit billede med et billedbehandlingsprogram ville svare til at fremkalde
sin negativfilm, klippe det ønskede billede ud og sige "det
var så det". Færdiggørelsen i mørkekammeret
var alfa og omega for et billedes kvalitet - noget som i hvert fald
de lidt ældre fotografer sagtens kan tale med om.
Styr på nuancerne... I mine 7 år hos Wermund Bendtsen Reklamefotografi i Odense var det en selvfølge, at vi fulgte de nye tiltag fra fabrikanternes side, men det var ligeså selvfølgeligt, at vi i meget lange perioder fastholdt de produkter vi havde fuld kontrol over. Vi fremkaldte desuden selv alle vores diasfilm og sort/hvid film så vi havde løbende kontrol med processerne. Vi havde altid et stort lager af de film vi benyttede liggende i fryseren (film er ligesom tomater: De modnes og ændrer farver hvis de ligger i vindueskarmen.) og antallet af forskellige filmtyper var omkring 15 dengang midt i 90''erne. Heri er endda ikke medregnet, at vi feks. havde Ektachrome professionel i 5 forskellige størrelser: 35 mm, 120, 4" x 5", 13 x 18 og 8" x 10".
Skarphed Skarphed er en egenskab som bliver grundlagt af objektivets kvalitet og fotografens evne til at lægge den korrekt og stille rigtigt skarpt. Vi "lægger" skarphed fordi de tekniske kameraer fungerer i forskellige planer, hvis det er det man ønsker. Lidt af det man forsøger at videreføre med "tilt & shift" objektiverne. Selve lyset har også en del at sige selvom de fleste her vil påstå, at skarpheden i motivet vel er der, uanset hvad lys man bruger. Men det er ikke helt korrekt. Et motiv som er meget diffust belyst vil altid virke mindre skaprt end det motiv der får hele hovedlyset smækket ind fra siden med en 1000 watts pære uden afskærmning. Motivkontrast spiller også ind. Stærkt afgrænsede flader med høj kontrast vil altid virke skarpere end feks. detaljer i hud. Forener man så diffust lys med hud, som feks. i reklamer for hudpleje, kan det nemt blive for udetaljeret og virke pløret. Til den slags optagelser hjælper kun en meget høj opløsning (finkornede, langsomme film) fordi den kan bidrage med en detaljerigdom som i sig selv tilføjer billedet lidt "sprødhed". Brugen af kunstig skarphed i Photoshop skal derfor slet ikke opfattes så negativt. Skarphed i Photoshop, Unsharp mask, bygger på vores viden om simultan-kontrast, nabo-effekt eller hvad man ellers vælger at kalde det. En viden som store kunstnere som feks. Leonardo Da Vinci og Michelangelo kendte alt til og benyttede i deres malerier. Meget groft sagt handler det om, at hvis du hæver kontrasten langs kanterne i dit billede, hvadenten det drejer sig om smilerynker på svigermor eller et stakit i haven, så opfatter vi det som skarphed. I gamle dage sagde man, at et sort/hvid billede som blev kopieret på hårdt papir (høj kontrast) stod skarpere end det der var kopieret på normalt kontrast papir. Altså en kunstig forstærkning af noget der er der i forvejen. Om du så vælger at bruge "bare en smule" USM eller "hele armen og lidt til" påvirker ikke min opfattelse af troværdighed. Det troværdige billlede findes ikke og har aldrig fandtes. Der findes kun fortolkninger af virkeligheden. Kør den bare helt ud og tag en debat om reportagefoto og pressefotografer i krigssituationer og husk så, at begrebet manipulation altid er en individuel vurdering. Egentlig manipulation tænker jeg først på når nogen forsøger at snyde mig ved at pådutte mig en falsk oplevelse for personlig vindings skyld. Var den kringlet? Javist. Men hvis jeg lejede et sommerhus som i kataloget blev vist med udsigt over Øresund ville jeg blive slemt skuffet, hvis udlejeren havde moret sig lidt i Photoshop og huset i virkeligheden lå midt i Herning. Okay, der er forskellige gradueringer inden vi når til egentlige falsknerier, men princippet er for mig at se, at når vi bruger Photoshop til at behandle vores sommerferiebilleder, så påfører vi blot billederne de indtryk vi selv havde i oplevelsen - lidt ekstra blå himmel, lidt mere farvemætning osv. Det har Kodak iøvrigt altid gjort for os med deres "glade, gule pakning". Kodaks farvenegativfilm til feriebrug, og sikkert også andre fabrikanters, er dejligt mættede i farverne og varme i deres farvetone så vi ser godt ud i badedragt...
Opfattelsen Blandt fotografer går der en gammel historie om en kunstmaler og en fotograf som omkring årdundredeskiftet mødtes på soldækket af en damper. De faldt naturligvis i snak om deres respektive kunstarter og fotografen slog meget på netop troværdigheden i fotografiet kontra den personlige fortolkning der nu engang ligger i et maleri. Som eksempel fremdrog han et fotografi fra sin inderlomme og sagde: "Se, detteher er et fotografi af min kone. Sådan SER hun ud. Det er hendes korrekte udseende den dag, med tøj, hat og snavs på skoene. Dette ER virkelighden og ikke en malerisk opfattelse af hende." Maleren kiggede lidt på fotografiet og udbrød så: "Er din kone kun 10 centimeter høj?"
Manipuleret? Javist, også i den grad. Men det er sandelig også meningen...
Det er vist ikke så få mennesker der i tidens løb har nydt en flot solnedgang ved vesterhavet, taget et billede af den netop som varme og kolde farver blandedes i en fantastisk harmoni, og senere fået billeder retur fra fremkaldelse som overhovedet ikke gengav oplevelsen som man huskede den. Det vil heller aldrig kunne lade sig gøre. Så man kan lige så godt, først som sidst, indstille sig på, at selve optagelsen kun er første halvdel af billedet og færdiggørelsen er den anden halvdel. En færdiggørelse som iøvrigt altid har været der, altså også før digitalkameraet, men som almindelige mennesker bare aldrig havde adgang til på samme måde som de idag har med Photoshop på pc'en i dagligstuen. Til sidst vil jeg minde om, at virkeligheden er 3-dimensionel og lugter. Det kan man ikke sige om fotografier - endnu. Tekst og fotos: Kent Bovin Alle fotos og tekst er copyright Kent Bovin og må ikke benyttes i andre sammenhænge uden Kent Bovins skriftlige tilladelse.
|
