Portrætfotografering i praksis

 

 

Klassisk Portrætlys

Det klassiske portrætlys er måske ikke umiddelbart det mest spændende lys, sammenlignet med nutidens udbud af modeblade, musikvideoer og reklamer.

Men det er uden tvivl grundstenen i al videre lyslægning, så der er god fornuft i at lære det.

I det daglige arbejde som portrætfotograf, er det også den opstilling man kan "falde tilbage på", hvis alt andet glipper.

Når jeg placerer lamper til venstre eller højre menes til venstre eller højre for fotografen. Ved modellen bruges betegnelsen modsat - af hensyn til modellen. Det er en god idé at vænne sig til forskellen fordi det gør modelinstruktionen nemmere. Sig feks. "Vil du dreje dig lidt til din venstre?" i stedet for bare at sige "til venstre".

Modellen er Julie, og hun er blevet bedt om at sætte sig med front mod kameraet.

Hvis nogen lyslægning skulle have betegnelsen "Classic" ville det være den her. Lidt groft sagt er den udgangspunktet for alle andre former for lyslægning, og mange af de lyslægninger der betragtes som "spændende" er i virkeligheden enkle variationer over den klassiske. Baggrunden er en hvidmalet baggrund, men kunne lige så godt være en hvid væg i en stue.

 

 

Når man lægger lys, tænder man én lampe ad gangen. Hvis man tænder flere lamper med det samme, er det sværere at se, hvad de hver især bidrager med. Her ses den hvide trekant, som dannes under modellens venstre øje, tydeligt, når lampen står korrekt; ikke for tæt ved kameraet og ikke for langt omme på siden.

 

Resultatet med en lampe ses her. Når modellens venstre side ikke er helt sort, skyldes det, at der altid vil være en smule refelktion fra omgivelserne, med mindre man opholder sig i et sortmalet rum.

 

2) Opblødning

Et stativ med en fastgjort hvid plade stilles op til højre. Du skal selv vurdere hvor tæt den skal stå og i hvilken vinkel den skal drejes. Jo tættere modellen, jo kraftigere opblødning (lysere skygger).

Som opblødning bruger jeg altid en papplade. Førhen var det almindeligt at bruge 2 lamper til denne opstilling: Én med gennemlysparaply til venstre, og én med reflektionsparaply bag kameraet til opblødning. Men pappladen har den store fordel, at den aldrig skal indstilles og justeres op eller ned i forhold til hovedlyset. Den følger altid styrken på hovedlyset, så man skal kun tænke over placeringen af den.

 

...Og resultatet med opblødningsplade.

 

3) Spot på baggrunden

Én lampe med bicelle forsats placeres til højre eller venstre, tættere på baggrunden end hovedlyset, hvor den peger på den hvide baggrund lige bag modellens nakke/skuldre. Styrken af denne spot skal man eksperimentere med. Den skal helst ikke kridte helt ud da den så vil begynde at "spise" af modellens kontur.

En lampe placeres så den lyser en passende plet på baggrunden ud. Man kan enten bruge en stor bicelle eller blot reflektprskærmen alene.

 

Meningen med lyset på baggrunden er, at det skal lægge sig hen over skuldrene, hvorfra det toner jævnt ud opefter. Her kan man selvfølgelig vælge mange muligheder, mere eller mindre skarpt afgrænsede fx, men idéen er at skabe lidt dybde i billedet.

 

4) Effekt

Endnu en lampe med bicelle forsats placeres til højre, tæt på baggrunden og lyset indstilles så det rammer håret skråt bagfra. Undgå såvidt muligt, at dette lys peger direkte på ansigtet og skuldrene.
Hvis modellen er tyndhåret, har måne eller ligefrem er skaldet, skal denne effekt ikke benyttes. Den skader mere end den gavner, og en lille måne kan blive til en meget iøjnefaldende blank plet.
Som opstillingen er nu er lyset på plads. Nu skal der arbejdes med vinkel, beskæring og vigtigst af alt - Udtrykket.

 

Vores tredie lampe er en lille spot m. bicelle som kun har til formål at lave lidt effektlys på modellen skråt bagfra.

 

Indstillingen af effektlyset bagfra er kritisk. Her er det en anelse overdrevet, og højlysene i håret brænder ud.

 

Her er effekten dæmpet, så lyset i håret og på skulderen netop anes som højlys.

 

Nu kan vi kigge på farverne. Farvebalancen er vigtig, men det vigtige er ikke, at den er korrekt. Det vigtige er, at den farvebalance/holdning du vælger passer til billedet. Farvefilm har aldrig været ens, så hvorfor skulle digitale billeder være det?
Min egen teknik, i grove træk, er at hvidjustere et passende sted i lyspletten på baggrunden med pipetten i levels og herefter tilføje billedet den tone jeg ønsker. Det vil i de fleste tilfælde betyde en varmere tone, og det svarer til det vi for år tilbage kaldte at bruge et "Playboy-filter". resultatet er, at hudtonerne fremtræder mere indbydende uden at smøre leverpostej over det hele. Resten er alm. rengøring for bumser og evt. udglatning af hudporer, hvis de er for fremtrædende. Og det sidstnævnte kan sagtens ske, selv med blødt lys, når der lægges Unsharp mask på billedet.

Er man i tvivl, kan man lade modellen holde et gråkort, eller bare et stykke hvidt papir, op foran ansigtet på det første billede man tager. Dette billede kan bruges til både grå- og hvidbalance, når man senere laver sin raw-konvertering. Fotograferer man i JPG, kan samme kort bruges, med pipetter i levels eller curves.

 

6) Tilretning

Nu, hvor hovedlyset er på plads, kan vi begynde at rette til. Julies placering, med front mod kameraet, virker lidt stift og hendes venstre øje virker stadig for mørkt, trods opblødningen.

Vi vælger derfor at lade Julie dreje sig en anelse mod hovedlyset, og her er min tommelfingerregel, at hvis modellens knæ peger lige midt mellem kamera og hovedlys, så giver det en passende vinkel.

Julie er drejet, og der bliver mulighed for at arbejde lidt mere med vinkel og udtryk.

 

Herfra kan vi så begynde at koncentrere os om Julie, og glemme alt om lyset.

Prøv fx at gå lidt tættere på. I starten kan almindelig høflighed, og måske lidt generthed, sagtens forhindre en i at gå alt for tæt på. Men sørg for at bruge et objektiv som giver dig mulighed for at lave tætte beskræinger, uden at du behøver flytte dig.

 

Endnu tættere beskræing. Husk, at denne beskæring er hård ved modellen, og nogen efterbehandling af huden vil som regel være nødvendig. Hvis modellen sminker sig for kraftigt vil den tætte beskæring også afsløre alle småfejl.

 

På de viste eksempler er Julie iført en pistaciegrøn bluse. Men efter de første fem billeder blev vi enige om at hun skulle have bare skuldre. Det kan sagtens gøres uden at modellen skal sidde topløs. Hvis hun ikke selv har medbragt en stropløs top, plejer jeg at bruge et stort håndklæde som snurres rundt om kroppen under armene og fastgøres med en klemme i ryggen. Det giver samme effekt og modellen fryser heller ikke.

Men man kan ofte, som vi gjorde her, nøjes med at vippe stropperne fra blusen ned over skuldrene, så beskæringen ligger bare få mm over blusen, det er rigeligt.

 

Den endelige opstilling, med Julie drejet, så hendes knæ peger mellem kamera og hovedlys.

 

 

Nu er vi efterhånden nået så langt, at vi kan skyde en serie billeder, hvor vi koncentrerer os helt og holdent om Julies udtryk.

Fra dette punkt, hvor lys, lysmåling, opstilling, skarphed, udsnit, påklædning osv. er på plads, er det din opgave at fange de udtryk, som fortæller noget om Julie. Tal, grin, pjat og sørg for at have en afslappet atmosfære. Hvis der er flere i rummet, så spark dem ud og bed dem om at vente i rummet ved siden af. Det handler om din evne til at fange modellens udtryk med kameraet, ikke om at underholde selskabet, og det er de færdige billeder du vil blive husket for.

Fordelen ved digitalkameraet er, at model og fotograf har muligheden for at vurdere billederne med det samme. Enten på en computer eller på kameraets display.

Husk på, at det ikke er modellen der skal godkende billederne, men jer begge to i fællesskab. Men brug kameraets display til at vise din model, hvor det er du vil hen. Din beskæring kan modellen fx ikke gætte, da du jo kan zoome ind og ud efter behag.

Sørg for at tage billeder med både alvor og smil, og kig sammen på dem, så I finder det mest naturlige udtryk.

Når de "traditionelle" billeder er i kassen, kan man begynde at lege, som fx her med lidt vind i håret. Det kan godt give billedet et lille pift, hvis frisuren ellers egner sig til dte, og med lidt øvelse kan du faktisk selv svinge en papplade nedefra og op, mens du tager billedet. Det er bedre end en vindmaskine, dels fordi det virker mere jævnt, dels er det billigere, og fremfor alt - modellens øjne løber ikke i vand.

 

Et af de mere vellykkede sving med en papplade nedefra.

 

Her fik vinden lidt for godt fat - sjov som effekt.

 

Den opstilling vi nu har fået lavet, er grundlæggende den samme du kan bruge til halvfigurbilleder, til helfigurbilleder, til produktoptagelser og til mange andre ting.

Antallet af lamper bidrager i reglen kun til at tilføje effekter og lysstrejf i billedet. Hovedlyset er og bliver det vigtigste, og bruger du mere end én lampe som hovedlys, vil du opleve, at lyset bliver mere og mere fladt. I værste fald får du problemer med at skulle styre flere forskellige skygger, og med helt jævnt lys ender man i det som nedladende betegnes som "reprolys", hvilket populært sagt er en lampe fra hver side, uden styrkeforskel.

 

Nøjagtig samme opstilling som til portrættet, dog uden effektlyset skråt bagfra.

 

Igen - samme opstilling som ved portrættet. Hvis lyset er for ujævnt fra ansigt til fødder, kan hovedlyset trækkes en anelse bagud, altså væk fra modellen. Det udjævner lyset, men husk at blænde op eller regulere flash'en.

 

Både halv- og helfigurbilledet er taget med nøjagtigt samme lys som portrættet.

Til sidst trak vi en sort papirbaggrund ned og lavede en version med sort baggrund.

Med den samme spot på baggrunden som til portrættet, undgik vi, at baggrunden blev helt sort. Bliver den det, taber billedet nemt dybde.

 

Eksperimentet med sort baggrund.

 

Det er en smagssag, hvad man kan lide af baggrund. Jeg foretrækker den hvide baggrund fra før til dette billede.

 

Med udgangspunkt i min startopstilling, slukkede jeg et par lamper, flyttede hovedlyset hen over kameraet ved at dreje skærmen, og lavede til sidst dette billede:

Og et lille fif her: Hvis modellen sidder med en hvid papplade i skødet, blødes lyset fint op under hagen :-)

 

God fornøjelse...

Tekst og fotos: Kent Bovin

Alle fotos og tekst er copyright Kent Bovin og må ikke benyttes i andre sammenhænge uden Kent Bovins skriftlige tilladelse.

Tilbage til artikler